Grundlaget skal være i orden - sundhed og temperament først!

Kennel Lawaetz startede som et ønske om at avle sunde og aktive hunde, der fungerer godt både som familiehund og som makker hvad enten det er i showringen, til jagt eller på prøver. Hvert eneste kuld skal bibringe racen noget ekstra. Lawaetz hunde er aktive og sprængfyldte med selvtillid. De kræver og har brug for aktivering af deres familier. De er sociale og vokser op blandt mennesker og andre hunde. Derfor egner de sig heller ikke til et liv i en hundegård.

En hund skal være en følgesvend i mange år frem. Fundamentet skal være i orden og kun sunde hunde med et godt temperament får lov til at fortsætte i avlen.

Vi afholder fælles røntgendage for vores hvalpekøbere. Vi ser gerne, at så mange som muligt, får taget HD/AD billeder af deres hunde. Kun ved at kende afkommets status, kan vi vurdere vores avlsindsats og forbedre materialet.

For at din hund kan følge dig livet igennem har den brug for en solid, stabil fodring tilpassets dens behov og masser af aktivering. Vores hunde er ikke lavet af glas - de vil bruges!

Vi er en lille familie, der består af Morten og Katrine Lawaetz, samt vores to drenge William og Oliver. Morten er ingeniør og Katrine er dyrlæge samt kvægfagdyrlæge.
Vi er medlemmer af Grand Danois Klubben i Danmark (GDK) og Dansk Kennel Klub (DKK), hvor vi begge har gennemført opdrætteruddannelsen.

Katrine har ligeldes taget uddannelsen som hvalpe- og unghundeinstruktør. Katrine er formand for lokalafdelingen af Elitehunden i Billund - hundetræning for alle hunde i samarbejde med DKK og Kreds 5. Underviser på Hundeholderuddannelsen og afholder flere foredrag om opdræt, sundhed og træning hvert år, sidder i sporudvalget og i RAS (Race Specifik Avlsstrategi) udvalget i Grand Danois Klubben, som arbejder for at oplyse og vejlede opdrættere og hundeejere om racens sundhed, sygdomme, avlsdyr, levealder og dødsårsager.

 

 

  • Sundhed

    En kort gennemgang af de sundheds tests vi anvender i vores avl

  • Foder

    Fodring af hunde er kompliceret - sådan gør vi!

  • Træning

    Alle hunde har brug for at træne og udvikle sig mentalt. Vi træner ved brug af positiv motivation - kun en glad hund bliver en god makker

  • Historisk set

    En kort beskrivelse af racens historie og tilknytning til det danske kongehus

  • Brugshunden

    Formål og funktion af den oprindelige brugshund